Recycled plast.

 

X-Ophan tilbyder poser med op til 80 % tilsætning af recycled plast.

Når vi taler om recycled plast menes der spild, der kommer fra plastproduktion, i samme materiale – her LDPE – som vores produkter er lavet af. Der indgår altså ikke andre typer plast med andre egenskaber. 

Det genanvendte plast, som vi anvender, kommer udelukkende fra vores egen produktion. Det er et stort privilegium at kunne bruge eget spild, idet vi kan dokumentere at dette er helt rent og derfor nærmest er at sammenligne med såkaldt virgin material.

Vi har altid tilsat recycled plast, dog kun cirka 10-15%, til vores bæreposer og termoposer men med den store fokus der er på genanvendelse, er det nu indført at minimum 50 % af plasten udgøres af recycled plast. Vi kan selvfølgelig stadigt tilbyde produkterne med mindre tilsætning !

Når man tilsætter recycled materiale til nyt materiale, ændrer man på strukturen i plasten. Jo mere der tilsættes, jo mere ustabil bliver plasten, derfor kan man ikke lave poser af 100% recycled plast.

Vi har indført 50% niveauet da vi her er sikre på, at strukturen i plasten stadigvæk fungerer i forhold til at skulle montere limstrimler, lynlåse m.m. og samtidig bevarer smidighed og styrke.

Simple poser uden behov for nævneværdig styrke kan tilbydes i 80 % materiale. Man skal her være opmærksom på, at posen virker mere mat og noget mere grov i texturen.

Plasten er stadigvæk 100 % genanvendelig, da der ikke er tilsat enzymer eller biomasse til produktet. Dvs. det kan kildesorteres i henhold til affaldssorteringens henvisninger. Vælger man at lade det gå til forbrænding, bliver det omdannet til CO2 og vand.

Skal du tage hensyn til miljøet i dag, så er poser med højt indhold af genanvendt plast at foretrække frem for bionedbrydelige poser, netop fordi de passer ind i den sorteringsproces som vi har indført i forbindelse med renovation i Danmark.

 

 

VIDEOEN OVENFOR VISER FOLIE LAVET I 100% RECYCLED MATERIALE. HER ER STRUKTUREN SLÅET I STYKKER OG MAN KAN HIVE DET I STYKKER MEGET LET